–  En kampagne for unges aktive deltagelse ved kommunalvalget i november 2021.

Århus Ungdommens Fællesråd arbejder for at engagere unge i kommunalvalget d. 16. november 2021. Derfor har vi samlet et hold af unge byrådskandidater fra alle partierne, der i efteråret 2021 sammen vil besøge uddannelsesinstitutioner i hele kommunen. Vores mål er at gøre kommunalpolitik vedkommende for unge gennem en ung-til-ung dialog om emner, der betyder noget i unges hverdag.

Vil din uddannelsesinstitution have besøg af de unge byrådskandidater til en debat om kommunalpolitik i valgkampen, så tag kontakt til sekretariatet hos Århus Ungdommens Fællesråd via mail stemungt@aauf.dk eller telefon 29878911.

Du finder mere info på vores facebookside https://www.facebook.com/stemungtaarhus/